Velkommen til fremtiden1
Kunstnerkollektivet Superflex indtager en af Europas mest originale kunsthaller, Cisternerne2. En pro-aktiv process, med en helt klar agenda3: samtidskunsten kan spille en særlig rolle i formidlingen af følgerne af det antropocæne.4
4,666 hjertera
En anmeldelse i 29 hyperlinks og 3 fodnoter

Verdenshavene stiger. Mellem 1850 og 2006 steg de gennemsnitligt med 24 centimer, hvoraf istab i Arktis bidrog til næsten halvdelen. Efterhånden som mere og mere is forsvinder, forventer vi, at havene kommer til at stige endnu mere5. Vi ved, den er gal. Men hvad ved vi egentlig helt præcist om klimaets tilstand?6 Hvordan kan vi visualisere, hvad det er, der kommer til at ske?7
Vi har brug for nye fortællinger om den verden, vi lever i. Og det er selvfølgelig her, kunsten kommer ind i billedet. For kunstens valuta er netop det fabulative og spekulative: At opstille mulige, potentielle og alternative verdener8.
Nutiden bliver til både fortid og fremtid i det tidligere vandreservoir under Søndermarken, som kunstnerkollektivet SUPERFLEX har oversvømmet.9 Menneskeheden er uddøet og kun de oversvømmede ruiner står tilbage. Udstillingen hedder SUPERFLEX: It is not the end of the world.10 Kunstnergruppen arbejder ofte i udlandet, og derfor er tidsskriftet på engelsk.11
SUPERFLEXsb kunstneriske produktion kan bedst placeres i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og tekniske opfindelser. Deresb installationer indeholder ofte et element af interaktivitet, der appellerer til, at vi kropsligt tager del i kunsten og oplever med sanserne.12 Udstillingen er en helt særlig oplevelse, som du går igennem med en staldlygte i hånden.13
Husk gummistøvler14
Hele installationen er som en gådefuld scenografi, der venter på sine skuespillere.15 Gummistøvlerummet er et transformationsrum, hvor vi som opdagelsesrejsende gør os klar til at tage ind i en fremtid, der ikke rummer os, forklarer direktør Astrid la Cour.16 Netop fordi fremtiden tvinger os ud i nye retninger så vi ikke længere kan køre bilen ved at se i bakspejlet.17 Verden er i fare. Om lidt bryder alt sammen. Intet kan redde menneskeheden. Og dog!18 Der er stadig håb i mørket.19 Planeten vil klare sig fint uden os20.
I denne æra, hvor Jorden undergår drastiske forandringer, der ikke kun handler om klimaet.21 Det handler om at skabe sociale rammer. I dag lever vi i en monokultur, hvor ideologien er kapitalisme.22 Der er så mange ting, vi tager for givet i livet. Vores knager, vores holder til toiletrullerne, og alle de andre små ting der får hverdagen til at hænge sammen.23 Udstillingen forsøger at stille spørgsmål ved forbindelsen mellem forbrug og eksistens: Giver forbrug indhold i livet? Er tingene et bevis på eksistens? Hvilke genstande betyder noget for os?24
”Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi dér, hvor vi er på vej hen”. Sådan hedder et gammelt kinesisk ordsprog.25 Men det kan være ualmindeligt svært at finde sin egen vej ind i problematikken og forholde sig til den – sådan for alvor. Det forsøger den danske kunstnergruppe SUPERFLEXc at hjælpe på vej gennem visualiseringen af en helt konkret trussel i værket It is not the end of the world.c 26
Kunst kan skabe billeder og narrativer, der kan udvide vores forståelse af kendte problemstillinger og give grobund for nye alliancer imellem kunsten, videnskaben og beslutningstagere, og dermed skabes en flertydighed i de ellers ofte fastfrosne meningsudvekslinger.27 Kunsten og kulturen skal vriste os ud af handlingslammelsen.28 SUPERFLEX gør det allerede.29
______________________________________________________________________
a Gennemsnittet mellem hjerter/stjerner til udstilling i Politiken, Kristeligt Dagblad og Berlingske.
b I denne tekst bliver “SUPERFLEX” brugt i stedet for “Jeppe Hein” og “deres” i stedet for “hans”.
c I denne tekst bliver “danske kunstnergruppe SUPERFLEX” brugt i stedet for “tyske kunstnerduo Haubitz + Zoche” og “It is not the end of the world” i stedet for “Water Knows No Walls“.